Ubådsmission: Tarpons besætning må være omkommet hurtigt

DR3 LIVE dykkede søndag aften ned til et ubådsvrag fra Anden Verdenskrig og fik opklaret flere ting.

VIDEO Hvad betyder 2025-planen for dig?

DR’s politiske analytiker Jens Ringberg forklarer, hvorfor du godt kan begynde at interessere dig for 2025-planen.

Forsker: Menneskehedens oldemor faldt fra træ og døde

Amerikansk antropolog fremsætter teori om abemennesket Lucys død. Ikke alle er dog enige med ham.

Screeningsprogram til 400 mio. kr. om året redder 0,1 procent fra at dø af tarmkræft

Ifølge Sundhedsstyrelsen redder screeningsprogramet for tarmkræft i bedste fald 12 ud af 10.000 personer fra at dø på ti år.

EU-ansatte samler 76.000 underskrifter mod Barroso

EU-ansatte har samlet et hav af underskrifter for at få fjernet tidligere EU-kommissionsformand José Manuel Barrosos pension.

DF om færre asylansøgere: Fortsat brug for stramninger

I den seneste uge ankom det laveste antal af asylansøgere til Danmark, siden grænsekontrollen blev indført 4. januar.

Alligevel mener Dansk Folkeparti, at der fortsat er behov for en række stramninger af udlændingepolitikken.

Det fortæller Peter Kofod Poulsen (DF), der er retsordfører og medlem af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.

– Tallet ligger så lavt netop fordi, man har strammet op. Men vi er ikke i mål endnu, for vores ambition er sådan set at få tallet endnu længere ned.

– Det er også derfor, vi foreslår at gøre grænsekontrollen permanent og sørge for, at vi kan afvise folk, der har rejst igennem en stribe sikre lande for at komme hertil, siger politikeren.

Den seneste uge har kun 36 søgt asyl ifølge en opgørelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Tallet er baseret på registreringer i politiets system, Polsas, og forbundet med usikkerhed, da der løbende sker efterretninger.

Dansk Folkeparti har opstillet en lang række asylstramninger, som de ønsker skal være en del af regeringens 2025-plan, som Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer tirsdag. Peter Kofod Poulsen vil gerne have endnu færre asylansøgere til landet.

– Nul ville være det optimale. Vi er simpelthen nødt til at bremse den folkevandring, der er i gang. Der kan man se, at stramninger har en effekt. Vi vil gerne have det endnu længere ned, men jeg glæder mig selvfølgelig over, at det er faldet.

– Vi skal dels have permanent grænsekontrol og dels kunne straksbehandle asylansøgninger ved grænsen, for det vil helt afgjort bringe antallet endnu længere ned, siger Peter Kofod Poulsen.

Efter den midlertidige grænsekontrol blev indført 4. januar er der registreret omkring 4700 asylansøgere modsat 21.000 hele sidste år.

Indtil videre har regeringen forlænget grænsekontrollen frem til 12. november.

Amerikaner køber Marseille: Vil opbygge et mesterhold

Den franske fodboldklub Marseille er godt på vej til at blive købt af amerikaneren Frank McCourt, der står klar til at betale omkring 300 millioner kroner for klubben.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den franske klub, hvis fulde navn er Olympique de Marseille, har tidligere leveret store resultater, men har haft det svært de seneste sæsoner og blev nummer 13 i den franske liga i sidste sæson.

Det er blandt andet store udenlandske investeringer i franske klubber som Monaco, Paris Saint-Germain, Lyon og Nice, der har udfordret den sydfranske klub de seneste år.

Frank McCourt står nu klar til at overtage klubben fra og med årsskiftet. Og den amerikanske forretningsmand har store ambitioner med klubben.

“Jeg er meget spændt på at gøre Marseille til en mesterklub igen,” siger han ifølge Reuters.

“Vi har et projekt, som vi vil opbygge sammen. Vi vil opbygge et hold af mesterskabskaliber, der hvert år kan konkurrere om mesterskabet,” siger McCourt.

Frank McCourt er tidligere ejer af den amerikanske baseballklub L.A. Dodgers.

/ritzau/

Venstre-lokalformand afsløret i socialt bedrageri

Den lokale Venstre-formand i Assens Kommune, Carsten Petersen, er dømt for socialt bedrageri. Det skriver TV 2.

Carsten Petersen har ifølge TV 2’s oplysninger haft en indtægt på 100.000 kroner ved at sælge forsikring. Men det har han ikke oplyst kommunen om og er derfor ikke blevet trukket i dagpenge.

Venstre-formanden fik ifølge domsudskriften i januar tre måneders betinget fængsel og skulle betale 50.000 kroner tilbage til sin a-kasse.

Carsten Petersen mener, han er uskyldigt dømt. Han siger, at han har sagt til sin sagsbehandler, at han havde tjent de 100.000 kroner. Og derfor behøvede han ikke på sit dagpengekort skrive “ja” til spørgsmålet, om han havde haft indtægter, mens han var på dagpenge.

Ingen erindring

Den forklaring afviste hans sagsbehandler dog i retten. Hun havde ingen erindring om, at Carsten Petersen på noget tidspunkt havde sagt, at han havde tjent penge ved siden af.

I retten forklarede sagsbehandleren videre, at hvis Carsten Petersen havde sagt til hende, at han havde tjent penge ved siden af, havde hun selvfølgelig rådgivet ham til at skrive det på sit dagpengekort, hvilket er en standardprocedure.

Nyheden kommer dagen efter, at en rapport udarbejdet af Kommunernes Landsforening viste, at der bliver opdaget socialt bedrageri for mindst 300 millioner kroner om året.

Det fik en stribe partier til at kritisere udviklingen og arbejde for en strengere kontrol for at mindske bedrageriet.

Det har konsekvenser

Formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S) advarede om, at det ikke er uden konsekvenser, når borgere snyder i forhold til offentlige ydelser.

“Hvis der er en masse penge, som går til nogen, som ikke er berettiget til at få dem, så har vi ikke råd til at have det velfærdssamfund, som vi gerne vil have,” sagde Thomas Kastrup-Larsen til TV2.

Den nye opgørelse fik blandt andre Dansk Folkeparti til at love at kigge på, om man kan gøre det lettere for kommunerne at kontrollere, at der ikke bliver snydt.

“Kommunerne fattes penge, det gør hele samfundet. Derfor er det vigtigt, at borgerne kun modtager de tilskud og ydelser, som de er berettiget til. Ellers ser man ligesom hos Skat, at nogle modtager noget, de ikke er berettiget til,” siger Dansk Folkepartis kommunalordfører, Susanne Eilersen.

/ritzau/

Flertal: Også nuværende politikere skal senere på pension

Politikere skal fremover have samme pensionsalder som andre danskere. Morten Østergaard (R): Det glæder mig.

Dilmas sidste forsvar: Jeg kæmper ikke for min forfængelighed

Brasiliens suspenderede præsident, Dilma Rousseff, fastholdt i dag sin uskyld i sit sidste forsvar i rigsretssagen.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami